Gode råd til dig der har en urolig, stresset og bange hund i nytårsdagene:
- Væn hunden til forskellige lyde. Youtube har mange videoer med nytårsfyrværkeri, så hunden både kan se de pludselige lys der kommer, samt høre bragene.
- Luft og motioner hunden tidligt på dagen. En god lang tur i skoven eller på stranden, vil hjælpe hunden til at slappe af senere på aftenen.
- Hold også hunde, der ikke er bange for fyrværkeri, i line. De kan nemlig finde på at løbe mod lyden og synet af raketter og forsøge at fange det, hvilket er meget farligt.
- Straf eller ynk endelig ikke hunden, hvis den viser utryghed ved fyrværkeri. Forsøg i stedet at aflede hundens opmærksomhed med lidt sjov leg, træning eller noget andet hunden holder af.
- Hvis hunden er utryg og gemmer sig, eksempelvis under sofaen, så lad den være dér. Forsøg ikke at trække den frem fra dens gemmested.
- Træk gardinerne for så hunden ikke ser de kraftige lysglimt – hunden kan nemlig godt forbinde lysglimtene med den ubehagelige lyd, og det kan gøre den mere utryg.
- Tænd for musikken. Hvis man lader musikken spille i et tilpas højt leje, kan det virke camouflerede på fyrværkerilyde.
- Lad ikke hunden være alene. Sørg for at den har selskab og at den er optaget af noget interessant, som f.eks. et stort, saftigt kødben, søgen efter godbidder eller lidt nyt legetøj. Du kan også fylde en slikkemåtte eller en Kong Bold med noget lækkert, som den kan bruge tid på. Sjov beskæftigelse kan være med til at aflede hundens opmærksomhed fra nytårsbragene udenfor.
Forsøg ALDRIG at vise hunden, “at fyrværkeri ikke er farligt”, ved at tage hunden hen til fyrværkeriet. Hunden forstår det alligevel ikke, og oplevelsen kan forrette mere skade end gavn

Tak for rådene. Det blev en god aften for alle.
Mange kærlige hilsner fra Morris.